Som i så mange af sine vigtigste værker, har Wagner under udarbejdelsen af Tannhäuser ladet sig inspirere af forskellige tyske middelaldersagn, som han har forbundet og behandlet og givet nyt liv. Titelpersonen er splittet mellem den verdslige kærlighed (i skikkelse af ingen ringere end selve kærlighedsgudinden Venus) og den åndelige, dybere kærlighed repræsenteret af hans gamle flamme Elisabeth – et eviggyldigt dilemma så dybt som selve kærlighedsvalget. Vi møder også den religiøse forstokketheds møde med den egentlige tilgivelse, samt uegennyttig kærlighed som vejen til frelse – sidstnævnte et af Wagners tilbagevendende temaer.

Wagners Tannhäuser blev iscenesat på Kammeroperaen af instruktør og wagnertenor Stig Fogh Andersen. På scenen havde vi et sublimt sangerhold ikke mindst Kristiane Kaiser fra Wiener Volksoper, som sprang ind med kort varsel i rollen som Elisabeth. Desuden medvirkede David Danholt i titelrollen, Morten Frank Larsen i rollen som Wolfram von Eschenbach, og Philippa Cold som Venus samt en række af fremtidens stjerner og Skt. Olai Vokalensemble.

Desværre blev vores Tannhäuser syg ved den sidste forestilling, men instruktør Stig Fogh Andersen, som har sunget partiet på verdens største scener – trådte til i en alder af 75 år og sang og fortolkede titelpartiet på imponerende vis.

Operaen var arrangeret for et kammerensemble bestående af strygekvartet, bas, fløjte, klarinet, trompet, horn og klaver af kapelmester Leif Greibe, som også varetog den musikalske ledelse.