Tidligere forstillinger

Den Kongelige gæst

I november 2021 spillede Helsingør Kammeropera en dansk opera, der er skrevet for 100 år siden, nemlig Børresens kammerspil efter en novelle af Pontoppidan, Den Kongelige Gæst.

Tak til fonde

Produktionen af Den Kongelige Gæst er støttet af A. P. Møller Fonden, Helsingør Kommune, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Kirsten og Frits Frederiksens Fond, Dansk Skuespillerforbund, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden. 

 

Tak også til vores sponsorer og samarbejdspartnere Copenhagen Piano, Sweet Image Huset og Gallery Henrik Schurmann.

Den Kongelige gæst

Et kammerspil af Børresen

Den 26.- 27. november 2021 spillede Helsingør Kammeropera en dansk opera der er skrevet for 100 år siden, nemlig Børresens Den Kongelige Gæst. Kammerspillet eller komedien, som er komponeret over en novelle af Pontoppidan, gik dengang over 130 gange på Det Kongelige Teater og det var der rigtig god grund til: Musikken er svulmende romantisk og giver mindelser om Richard Strauss og Franz Lehár og historien er eviggyldig. 

 

Operaen blev iscenesat af instruktør Guido Paevatalu som virkelig kan sit kram når det gælder komedier. Han valgte at flytte handlingen i operaen til et amerikansk hjem i 60’erne, hvor hr. og fru Høyers ægteskab er gået på grund for længe siden. Her dukker uventet en person op fra en helt anden tid i skikkelse af en parisisk impressionist, som i første omgang forekommer vanvittig. Langsomt og på charmerende vis lykkes det dog denne mærkværdige person at beruse og fordreje hovedet på hr. Høyer og at forføre hans kone med verdensmandssnak om kunst og blomster og Pan og Eros. Men hvem er han?

 

Kapelmester Leif Greibe leverede et meget vellykket arrangement af Børresens store partitur for kammerensemble bestående af violin, cello, klarinet, horn og klaver og Børresens lille perle i en akt blev modtaget af publikum med stående applaus.  

 

Efter forestillingen fik publikum serveret den samme middag som i operaen: sprængt and og svesketærte.

Medvirkende

ISCENESÆTTELSE   Guido Paevatalu

KAPELMESTER   Leif Greibe

GÆSTEN  David Kragh Danving

ARNOLD HØYER  Torleif Steinstø

EMMY HØYER  Camilla Illeborg

ANE  Ditte Errboe

LILLEPIGEN  Julie MeeRa Albertsen

VIOLIN   Charlotte Rafn

CELLO   Nina Reintoft

CLARINET   Simon Kovacs

HORN   Dominika Piwkowska

KLAVER   Leif Greibe

billedgalleri
fotograf Henrik Schurmann