9.- 10. marts 2024

CAVALLERIA / PAGLIACCI

Helsingør Kammeroperas sidste store operaforestilling i denne sæson, bliver de to veristiske mesterværker Mascagnis Cavalleria Rusticana og Leoncavallos I Pagliacci. 

Helsingør teaterhus

9. marts, kl. 20

10. marts, kl. 16

Stengade 51

3000 Helsingør

 

Teaterhuset ligger midt på gågaden 3 minutters gang fra stationen.

 

Dørene til Teaterhuset og Sweet Image baren åbner en time før koncerten.

cavalleria / pagliacci

Billetter

Entré: 425 – 475 kr

Medlemmer: 350 – 400 kr

Ung under 25: 150 – 200 kr

 

Billetter købes via Ticketmaster eller i Sweet Image Huset, Stjernegade 10 i Helsingør.

Tak til fonde

Produktionen af Cavalleria Rusticana & I Pagliacci er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Beckett-fonden, William Demant Fonden, Dansk Skuespillerforbund, Kirsten og Frits Frederiksens Fond og Dansk Kapelmesterforening.

 

Tak også til vores sponsorer og samarbejdspartnere Enoteka, Elis  og Gallery Henrik Schurmann.

OPERAMENU

Før forestillingen den 9. marts og efter forestillingen den 10. marts byder vores venner på restaurant Amici Miei (Stengade 15) vores operagæster på en herlig italiensk operamenu. 

 

Degustazionei Antipasti 

En tallerken med 4 klassiske italienske forretter

 

Cannelloni 

Hjemmelavede pastaruller med fyld af krabbekød eller ricottaost og spinat

 

Scaloppina di Vitello

Tynde skiver kalvefilet serveret med kraftig rødvinssauce eller svampesauce

 

Hvis man er operagæst får man en

2-retters menu til 299 kr og en

3-retters menu til 339 kr.

 

Der bestilles bord på telefon: 49262671

(Operabilletten medbringes) 

cavalleria / pagliacci

to veristiske mesterværker

Helsingør Kammeropera præsenterer til foråret de to italienske enaktere Mascagnis Cavalleria Rusticana og Leoncavallos I Pagliacci. 

 

Det er ikke uden grund at Cavalleria Rusticana og I Pagliacci næsten altid spilles sammen, da deres fortællinger og stilarter supplerer hinanden fantastisk godt. Tilsammen er de et mesterligt eksempel på italiensk verisme, som fokuserer på følelsesmæssigt intense og voldelige historier, der ofte fremhæver almindelige menneskers liv for at være mere realistiske.

 

Vi har fået den unge talentfulde operainstruktør Tine Topsøe til at iscenesætte operaerne og glæder os til dette spændende samarbejde. Også på scenen får vi et ungt hold af fremadstormende danske sangere bl.a. Philippa Cold i rollen som Santuzza, Anders Kampmann som Turiddu og Canio og Teit Kanstrup som Alfio og Tonio samt en række af fremtidens stjerner. Desuden medvirker for første gang Skt. Olai Vokalensemble. 

 

Scenografien varetages af scenograf Catia Hauberg, som nu har skabt to meget smukke forestillinger på Kammeroperaen: La Bohème og Don Pasquale. Med på produktionen har vi også den fremragende unge lysdesigner Viktor Holm Lauridsen.

 

Kapelmester Leif Greibe har arrangeret operaerne for et kammerensemble bestående af violin, cello, klarinet og klaver og vil herudover varetage den musikalske ledelse samt forklare handlingen undervejs.  

 

Varighed ca. 2 1/2 time inkl. pause.

Synopsis

Cavalleria Rusticana udspiller sig i en siciliansk landsby en påskemorgen. Turridu er forelsket i Lola, hans tidligere kærlighed. Lola har giftet sig med en anden, mens han var udstedt som soldat, men har taget ham som sin elsker efter hans hjemkomst. I mellemtiden har Turiddu nået at trøste sig med Santuzza, som han dermed har vanæret ved ikke at ville gifte sig med hende. I sin fortvivlelse afslører Santuzza utroskaben for Lolas mand og det får fatale konsekvenser.

 

Handlingen i I Pagliacci udspiller sig i en lille by Calabrien, hvor en omrejsende teatertrup, der omfatter klovnen Canio, hans kone Nedda og hendes elsker Silvio, gør klar til aftenens komedie. Canio, som i komedien skal spille en ægtemand, hvis kone er ham utro – til stor morskab for publikum – har netop fået nys om Neddas utroskab og opildnet af jalousi, ender han med at slå sin kone ihjel for åben tæppe.

Medvirkende
Philippa Cold, portræt

Philippa Cold

Santuzza
Anders Kampmann

Anders Kampmann

Turiddu/Canio
Teit Kanstrup

teit kanstrup

Alfio/Tonio
Simone Rønn

Simone Rønn

Mamma Lucia
Camilla Illeborg

Camilla Illeborg

Lola/Nedda
Lucas_Bruun_de_Neergaard (2) 2

LUCAS BRUUN DE NEERGAARD

Silvio
petter_moen 2

petter moen

Peppe
Leif Greibe

leif Greibe

Kapelmester
Helsingør Kammeropera, orkester

musikere fra det Kgl. kapel

Kammerensemble
Brahms “Ein Deutsches Requiem”

Skt. Olai vokalensemble

Operakor