Mange Mozart-forskere  mener, at Mozart havde Tourettes syndrom – en neurologisk lidelse, der blandt andet er karakteriseret ved en trang til at sige upassende ting. Det er i den kontekst ingen overraskelse, at han var interesseret i historien om den ikoniske libertiner Don Juan, der lever udelukkende for at forføre så mange kvinder som overhovedet muligt. Da Don Juan-fortællinger i forvejen var populære i Prag, hvorfra Mozart fik en bestilling på en opera, var valget af emne let. 

Handlingen er baseret på Tirso di Melina’s skuespil El burlador de Sevilla y convidado de piedra. Det frugtbare samarbejde med librettisten Lorenzo da Ponte og det frække tema inspirerede Mozart i en sådan grad, at operaen af mange regnes for en af de bedste operaer, der nogen sinde er skrevet, og den er til stadighed på listen over de ti mest opførte operaer.

Handlingen er for så vidt ret enkel: Don Giovanni er fra først til sidst optaget af at erobre kvinder – og undgå dem, han tidligere har erobret (og deres mænd). Til sidst indhentes han af skæbnen i skikkelse af ’Stengæsten’ – statuen af den mand, han i operaens begyndelse har slået ihjel. Han fortryder ingen af sine gerninger, og bliver derfor sendt i Helvede. Operaen slutter derefter med et moraliserende ensemble. 

Mozarts geni viser sig først og fremmest, når en enkel – næsten banal – handling bliver udødeliggjort, og den musikalske personskildring af især de tre kvinder Donna Elvira, Donna Anna og Zerlina, samt sidstnævntes mænd Don Ottavio og Massetto har siden været et referencepunkt for senere operakomponister. Ligeledes har da Pontes tekst med sin raffinerede blanding af drama, komiske elementer og overnaturlige indslag gennem mere end 200 år været en uendelig kilde til inspiration for mange generationer af instruktører.