La Bohème er en af de helt store operaklassikere, der berører os dybt hver gang, uanset om vi har set den mange gange før eller om vi oplever opera for allerførste gang.
Helsingør Kammeropera ser med stor glæde frem til igen at opføre Puccinis mesterværk og denne gang i en særlig parisisk version med akkordeon, som et stemningsskabende element.
Stengade 51
3000 Helsingør
Teaterhuset ligger midt på gågaden 3 minutters gang fra stationen.
Dørene til Teaterhuset og Sweet Image baren åbner en time før koncerten.
Entré: 425 – 475 kr
Medlemmer: 350 – 400 kr
Ung under 25: 150 – 200 kr
Entré: 150 kr inkl. vin i pausen
Medlemmer: Fri entrè
Billetter købes via Ticketmaster eller i Sweet Image Huset, Stjernegade 10 i Helsingør.
La Bohème er en af de helt store operaklassikere, der berører os dybt hver gang – uanset om vi har set den mange gange før eller om vi oplever opera for allerførste gang. Helsingør Kammeropera ser med stor glæde frem til igen at opføre Puccinis mesterværk og denne gang i en særlig parisisk version med akkordeon, som et stemningsskabende element.
Forestillingen er iscenesat af wagnertenor og instruktør Stig Fogh Andersen, som efter den store succes med RINGEN på en aften, nu kaster sig over en helt anden side af operalitteraturen. Det glæder vi os meget til.
På scenen er det lykkedes os at få en perlerække af fremragende sangere: Gisela Stille som Mimì, Jacob Andersen som Rodolfo, Morten Frank Larsen som Marcello, Camilla Illeborg som Musetta og desuden Asmus Hanke, Hans Lawaetz og Joel Kyhle.
Kapelmester Leif Greibe har arrangeret operaen for et kammerensemble bestående af akkordeon, strygekvartet, bas, klarinet og klaver og vil desuden varetage den musikalske ledelse.
Varighed ca. 2 1/2 time inkl. pause.
Handlingen i La Bohème finder sted en juleaften i Paris i 1830’erne. Her møder vi en flok fattige unge kunstnere på et iskoldt loftskammer i latinerkvarteret, opfyldte af ungdommens livsmod og parate til at konfrontere skæbnen hvad end den måtte byde på. Det gælder ikke mindst den tuberkuloseramte Mimì og digteren Rodolfo, som på denne aften forelsker sig hovedkulds i hinanden med en så glødende kærlighed at ethvert hjerte må smelte.
Som optakt til La Bohème fortæller Kammeroperaens kapelmester Leif Greibe om Puccinis operaer samt om verismen – en større modstrømning i Italien i starten af det 20’ende århundrede, som fokuserer på følelsesmæssigt intense og voldelige historier, der ofte fremhæver almindelige menneskers liv for at være mere realistiske.
Kammeroperaen har i sæson 2023/24 foruden Puccini, to andre helt store verister på programmet, nemlig Mascagni og Leoncavallo af hvem vi ser frem til at spille klassikerne Cavalleria Rusticana og I Pagliacci i marts 2024.
Foredraget vil finde sted søndag den 26. november kl. 16. Medlemmer af Kammeroperaens Venner har fri entré.
ISCENESÆTTELSE Stig Fogh Andersen
KAPELMESTER Leif Greibe
SCENOGRAFI Catia Hauberg
LYSDESIGN Viktor Holm Lauridsen
INSTRUKTØRASSISTENT Philip Briggs