urpremiere, marts - 2023

Ringen på en aften

Helsingør Kammeropera opførte Wagners Nibelungens Ring i en forkortet kammerversion på en aften for komplet udsolgte huse i Helsingør i marts 2023, hvor folk var strømmet til fra hele Danmark. Forestillingen blev intet mindre end en kæmpe succes!

 

RINGEN på en aften spillede igen for udsolgte huse på Copenhagen Opera Festival i august 2023. Også her blev den modtaget af bragende bifald og rosende ord fra pressen.

Pressen skrev

Lotte Heise, bravo DR P2

Hør Lotte Heises flotte anmeldelse af RINGEN på en aften i Bravo på DR P2 samt et lille uddrag fra forestillingen. [Minuttal 11:40]

******

Kapelmester Leif Greibe og instruktør og sanger Stig Fogh Andersen har sammen beskåret kæmpeværket, der blev forløst på fineste vis både scenisk,

sangligt og musisk.

Ascolta

*****

Det velspillende ensemble med kapelmester og pianist Leif Greibe i front sejrer stort, og de får mere end kapabel støtte af en række fremragende solister.

CPH Culture

*****

Der er ikke andet end at håbe på endnu en genopsætning.

Kulturkupéen

Ideen med Nibelungens Ring som kammeropsætning er både ambitiøs, velgennemtænkt og velgennemført.

Critique

Lige så dyster fortællingen er, lige så levende og smuk er alle sangernes røst. Det er intenst og livskraftigt, så hver stemning og mimik kommer helt udover scenekanten.

Ungt Teaterblod

Hele denne unikke Wagner-forestilling var skabt med stor kærlighed.

kristeligt dagblad

Og musikken fra Anton Lasines violin til Henriette Holks horn og med Leif Greibe ved flyglet flød med den lethed, som gemmer sig i sagnfortællingen og her blev livfuld og elegant.

Frederiksborg Amts Avis

Tak til fonde

Produktionen af RINGEN på en aften er støttet af Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Kirsten og Frits Frederiksens Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Operaens Venners Fond, Fogs Fond og Dansk Kapelmesterforening.

 

Tak også til vores sponsorer og samarbejdspartnere Copenhagen Piano, Sweet Image Huset, ForSea, Nofoprint og Gallery Henrik Schurmann.

RINGEN PÅ EN AFTEN

Wagners Ringen i en forkortet kammerversion

Wagners monumentale operacyklus Nibelungens Ring er en udfordring selv for store operahuse. Ikke desto mindre påtog Helsingør Kammeropera sig i marts 2023 sit hidtil mest ambitiøse projekt: en produktion af Ringen!

 

I stedet for de fire aftener, en ringcyklus normalt varer, var værket reduceret til at kunne opleves på en enkelt aften, hvor man således kunne følge hele ringens historie, fra guldet, den er smedet af, bliver stjålet fra Rhinen, og til den vender hjem til Rhinen igen mange år senere.

 

Den internationalt anerkendte wagnertenor og -ekspert Stig Fogh Andersen iscenesatte forestillingen, og i samarbejde med kapelmester Leif Greibe forestod han beskæringen af operaerne. Stig sang derudover rollen som Mime, og I de andre roller havde vi en perlerække af danske wagnersangere.

 

Det enorme romantiske wagnerorkester var blevet omarrangeret til en version for 7 musikere af Leif Greibe. Arrangementet blev uropført ved premieren.

 

Wagners Ring er en episk fortælling om guder, griskhed gennem generationer, myter, magi, manipulation, forbandelser, blodskam, bedrag og meget mere – skrevet af en af musikhistoriens største genier.

 

Som introduktion til RINGEN på en aften, inviterede Kammeroperaen til et foredrag med instruktør Stig Fogh Andersen og kapelmester Leif Greibe, som klædte publikum på til forestillingen, med en gennemgang af fortællingen om Ringen samt en introduktion til Wagners musikalske univers og de mange ledemotiver – altsammen krydret med musikalske eksempler og ikke mindst anekdoter fra Wagners og en Wagnersangers liv.

 

RINGEN på en aften havde urpremiere på Helsingør Kammeropera i marts 2023, og spillede i august 2023 på Aveny-T i forbindelse med Copenhagen Opera Festival.

 

Varighed ca. 3  1/2 time.

Se programmet
kunstnerisk team

ISCENESÆTTELSE  Stig Fogh Andersen

KAPELMESTER  Leif Greibe

SCENOGRAFI  Sara Vilslev

LYSDESIGN  Viktor Holm Lauridsen

INSTRUKTØRASSISTENT  Philip Briggs

Medvirkende
Jens Søndergaard

Jens Søndergaard

Wotan/ Gunther
Jesper Buhl

Jesper Buhl

Alberich
Randi gislason

Randi Gislason

Brünnhilde/ Erda/ Flosshilde
Philippa Cold, portræt

Philippa Cold

Sieglinde/ Gutrune/ Wellgunde
Anders Kampmann

Anders Kampmann

Siegmund/ Siegfried
Morten Staugaard

Morten Staugaard

Fafner/ Hunding
Lars Fosser

Lars Fosser

Fasolt/ Hagen
Stig Fogh Andersen  3/2012

Stig Fogh andersen

Mime
Camilla Illeborg

Camilla illeborg

Freia/ Skovfugl/ Woglinde
Leif Greibe

Leif Greibe

Kapelmester
kammerensemble

VIOLIN  Anton Lasine  

BRATSCH  Hidekazu Uno

CELLO  Nina Reintoft

FLØJTE  Leyla Peker-Nielsen

KLARINET  Simon Kovacs

HORN  Henriette Holk

KLAVER  Leif Greibe

billedgalleri