MASKARADE

29. februar – 1. marts 2020

Helsingør Teaterhus

KØB BILLET NU

.


Nielsens berømte Holbergkomedie

Vi glæder os meget til at byde jer allesammen velkommen til Carl Nielsens Maskarade, som spiller i Helsingør Teaterhus den 29. februar og 1. marts.

Kombinationen af Holbergs eviggyldige komedie om den nye generations opgør med den gamle og Carl Nielsens farvestrålende musik har givet Maskarade status som Danmarks nationalopera i over 100 år.

Kammeroperaens opsætning af Maskarade er iscenesat af instruktør Anne Fugl, instruktørassistent ved Det Kongelige Teater igennem et helt liv og hun har valgt at lade handlingen udspille sig i Helsingør på Holbergs tid.

Handlingen er et klassisk komedieplot: Leander har forelsket sig i en ukendt pige ved et maskebal i komediehuset aftenen forinden og vil nu partout giftes med hende. Sammen med sin tjener Henrik, fortæller Leander sin far, Jeronimus, at han ikke længere vil giftes med Hr. Leonards datter, som han aldrig har set. Jeronimus giver herpå alle husarrest – også sin kone Magdelone, som kom til at afsløre stor interesse for at gå på maskarade. Men intet nytter det. Alle trodser de den gamle forstokkede Jeronimus og sniger sig i komediehuset. 

Maskarade er iscenesat med flotte rokoko kostumer og parykker og billeder fra gamle Helsingør. Også selveste Helsingør Theater, som nu står i Den Gamle By i Århus, får lov at være med, når der i operaens tredje akt spilles op til maskarade i komediehuset.

Operaen er arrangeret for kammerensemble bestående af violin, cello, klarinet og klaver. Varighed ca. 2 1/2 time.

.


Medvirkende

ISCENESÆTTELSE   Anne Fugl

KAPELMESTER   Leif Greibe

JERONIMUS  Guido Paevatalu

MAGDELONE  Ulla Kudsk Jensen

LEANDER  Jacob Andersen

HENRIK  David Kragh Danving

ARV  Mogens Gert Hansen

LEONARD  Magnus Gislason

LEONORA  Camilla Illeborg

PERNILLE  Emma Oemann

Kvartet under ledelse af kapelmester Leif Greibe

.


Billetter

Entré for forestillingen: 295 kr

Medlemmer: 270 kr

Unge under 25: 150 kr

Billetter købes via billetto.dk. Billetter kan også købes i Sweet Image Huset på Stjernegade 10 i Helsingør eller i døren en time før forestillingen, hvis billetter haves.

KØB BILLET TIL DEN 29. FEBRUAR

KØB BILLET TIL DEN 1. MARTS

.


Operamenu

Vores italienske venner i Ristorante Amici Miei (3 minutters gang fra Helsingør Teaterhus) byder vores operagæster på en herlig operamenu i forbindelse med Maskarade den 29. februar og 1. marts. Lørdag før premieren kl. 20 og søndag efter forestillingen som slutter ca. kl. 18.30. Når du er gæst i Helsingør Kammeropera får du en 2-retters operamenu for 239 kr og en 3-retters operamenu for 279 kr.

LÆS MERE

.


Helsingør Teaterhus

Stengade 51

3000 Helsingør

Teaterhuset ligger midt på gågaden 3 minutters gang fra stationen.

Sweet Image Huset holder baren åben før forestillingen og i pausen. Dørene til Teaterhuset åbner en time før forestillingen.

.

© 2016 Helsingør Kammeropera • info@kammeropera.dk • telefon 27457034 • CVR. 37933090