Tidligere forstillinger

Madama butterfly

Helsingør Kammeropera åbnede sæson 2020/21 med Puccinis japanske tragedie Madama Butterfly.

Pressen skrev

Japansk kolorit og kærlighed

‘Den udtryksfulde ageren blev projekteret ned til de bagerste rækker i det lille teaterhus’ […]

 

‘Musikken er både dialogisk med tæt interageren mellem sangerne samt fortællende med lange stræk, hvor sangen uddyber forhistorien eller udtrykker forventninger til en given situation. Her kunne man mærke hovedkræfternes rutine og evne til at give dramaet liv gennem ageren.’ […]

 

‘Camilla Illeborg agerede den unge, forelskede og fortvivlede titelperson med alle de stiliserede håndbevægelser, vi er kommet til at forvente fra en traditionel geisha helt ned til at undgå blikkontakt med herrerne og samtidig udstråle den afgrundsdybe fortvivlelse og afmagt, som også bliver Butterflys skæbne. Niels Jørgen Riis var som altid stensikker i rollen som dumt svin, der godt nok har et øjeblik af kærlighed i slutningen af første akt, men som dybest set agerer ud fra egne drifter.’

 

[…] ‘de medvirkende, der ud over hovedkræfterne bl.a. talte en Suzuki i skikkelse af Ditte Errboe med smuk dybde og vokalt overskud og en rutineret Sharpless i skikkelse af Guido Paevatalu’.

Sanne Caft, Ascolta

Tak til fonde

Madama Butterfly blev sponsoreret af A. P. Møller Fonden, Augustinus Fonden, Kirsten og Frits Frederiksens Fond, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

 

Tak også til Copenhagen Piano, Sweet Image Huset og Gallery Henrik Schurmann

madama butterfly

Puccinis japanske tragedie

Helsingør Kammeropera åbnede sæson 2020/21 med Puccinis japanske tragedie Madama Butterfly, som spillede for et begejstret publikum den 30. oktober – 1. november i Helsingør Teaterhus.

 

Den amerikanske officer Pinkerton er udstationeret i Japan og her gifter han sig med den helt unge geisha Cio-Cio-San, også kaldet Madama Butterfly. Giftermålet er for Pinkerton en midlertidig foranstaltning, mens det for Madama Butterfly er dyb alvor, og hun hengiver sig med al sin kærlighed til ham og brænder alle broer bag sig. Da Pinkerton rejser tilbage til Amerika, stoler hun blindt på at han vil komme tilbage til hende. Det gør han dog først, da han hører at hun har fået en søn – og kun for at hente ham hjem.

 

Madama Butterfly var iscenesat som kammeropera med flotte japanske kostumer og kulisser af instruktør Guido Paevatalu.

Medvirkende

ISCENESÆTTELSE   Guido Paevatalu

KAPELMESTER   Leif Greibe

CIO-CIO-SAN   Camilla Illeborg

PINKERTON  Niels Jørgen Riis

SHARPLESS   Guido Paevatalu

SUZUKI   Ditte Erboe

GORO  Bo Kristian Jensen

YAMADORI  Frederik Rolin

BONZO   Hans Lawaetz

KATE PINKERTON  Jasia Julia Nielsen

BARNET  Anna Mai Laszlofi Päevatalu

Kvartet under ledelse af kapelmester Leif Greibe

billedgalleri
fotograf Henrik Schurmann