Tidligere forstillinger

Barberen i Sevilla

Barberen i Sevilla

I marts 2019 spillede Helsingør Kammeropera Rossinis Barberen i Sevilla –  en af verdens mest elskede og oftest spillede operaer.

Pressen skrev

En barber i Hollywood

“Smuk sang afleveret med højt humør karateriserede denne opsætning af Rossinis mesterlige opera. Guido Paevatalus faktotum-arie kan han til fuldkommenhed, Camilla Illeborg sang sin cavatina skælmsk og med musikalsk overskud, Niels Jørgen Riis forgyldte sin serenade med en pragtrøst, og de øvrige sangere fyldte deres roller ud, både sangligt og figurligt, og bidrog til den humørfyldte operaoplevelse, vi fik. Publikum kvitterede med stående, taktfast bifald”

Ole Josephsen, Helsingør Dagblad

Tak til fonde

Produktionen af Barberen i Sevilla er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Kirsten og Frits Frederiksens Fond, Oticon Fonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond og Tømmerhandler Vilhelm Bangs Fond.

 

Tak også til vores sponsorer og samarbejdspartnere Copenhagen Piano, Sweet Image Huset, Peter Lundø Fotografi, Nofoprint og Gallery Henrik Schurmann.

Barberen i Sevilla

Rossinis elskede komedie

Den 9. – 10. marts 2019 spillede Helsingør Kammeropera i samarbejde med guidOpera Rossinis Barberen i Sevilla –  en af verdens mest elskede og oftest spillede operaer. En ægte italiensk komedie. Greve Almaviva er forelsket i den skønne Rosina. Han får hjælp af den opfindsomme barber Figaro, og sammen snyder de Don Bartolo, der er Rosinas formynder. Efter mange forviklinger og forvekslinger ender alt godt og greven får sin Rosina.

 

Barberen Figaro var her i Guido Paevatalus vanvittig morsomme opsætning inspireret af creme-kongen og sundhedsguruen Ole Henriksen. Forestillingen var derfor henlagt til et Hollywoodmiljø, hvor de kendte filmstjerner kom ind i spaen for at blive behandlet og få lettet deres hjerte.

 

Operaen blevet ledsaget musikalsk af en kvartet, bestående af klaver, violin, cello og klarinet under ledelse af kapelmester Leif Greibe.

Medvirkende

ISCENESÆTTELSE   Guido Paevatalu

KAPELMESTER   Leif Greibe

FIGARO   Guido Paevatalu

ROSINA   Camilla Illeborg

GREV ALMAVIVA   Niels Jørgen Riis

BARTOLO   Hans Lawaetz

BASILIO   Christian Christiansen

BERTA   Jasia Julia Nielsen

FIORELLO  Jakob Vad

Musikere fra Det Kongelige Kapel

billedgalleri