1. - 8. MARTS 2026

OTELLO

Kammeroperaen præsenterede i marts 2026 Verdis mesterværk Otello over Shakespeares berømte tragedie af samme navn.

Operaen som var iscenesat af instruktør Stig Fogh Andersen, blev modtaget af et begejstret publikum og en regn af stjerner fra pressen.

pressen skrev

Lotte Heise, bravo DR P2

I søndags var jeg Helsingør Kammeropera igen igen – jeg elsker det sted – og høre en fremragende Otello! Det var virkelig fedt! […]

Det er altid et meget højt niveau deroppe.

Hør hele Lotte Heises anmeldelse af Otello i Bravo på DR P2. [Minuttal 29:40]

*****

“Anders Kampmann synger sig intenst ind i den forstyrrede Otello. Hans stemme og udtryk fanger på en eller anden måde den indre konflikt mellem kærlighed og mistillid, som kan drive et menneske til vanvid. Han er helt eminent.

[…] Morten Frank Larsen ER Jago. Han spiller på alle strenge og du tvivler ikke et øjeblik på hans ondskab. Han har dramatisk tilstedeværelse, og med sikker scenisk kontrol og psykologisk skarphed, understreger han jagten på kontrol og manipulation. Med en stor flot stemme er han den ideelle Jago.

[…] Camilla Illeborg som Desdemona, har en klangfuld og udtryksfuld sopran. Det giver hendes Desdemona en stærk, nærværende stemme på scenen. Hendes præstation understreger både Desdemonas blidhed og den smerte, hun udsættes for.

[…] Der er tidspunkter når hele ensemblet synger, at det føles som om loftet slår revner. I det hele taget understøtter kammerensemblet sangerne med elegance. Der er plads til klare udtryk og den psykologiske nerve i dramaet, intimiteten, nærværet kommer i højsædet. Jeg glemte fuldstændigt, at OTELLO plejede at være med et symfoniorkester.

Kulturinformation

*****

De gode sangere på scenen vokser i styrke og formåen for hver produktion hos Kammeroperaen, og den gennemtænkte iscenesættelse ved Stig Fogh Andersen fungerer godt.

Dertil kan lægges en smuk scenografi ved Catia Hauberg og raffineret lys, så alt i alt en ambitiøs og vellykket produktion.

Kulturkupeen

Tak til fonde

Produktionen af Otello er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, William Demant Fonden, Kirsten og Frits Frederiksens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Skuespillerforbund og Wilhelm Hansen Fonden.

Hjerteligt tak også for en meget fornem anonym donation.

Og tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere: HamletScenen, Riddersalen, Gallery Henrik Schurmann, Enoteka, Kagefryd Café, Kræftens Bekæmpelse Genbrug, Nofoprint

OTELLO

Verdis shakespeareopera

Inspireret af Shakespeares drama Othello, besluttede den store italienske operakomponist Verdi – efter 10 års stilhed – alligevel at skænke verden yderligere to vidunderlige operaer: Otello og Falstaff. Sammen med operaen Macbeth, blev det hermed til i alt tre Shakespeareoperaer fra Verdis hånd.

Verdis Otello fra 1887 blev således til efter mange års pause og tid til reflektion – og måske til, i al hemmelighed, at kigge lidt nærmere på Wagners store partiturer.

I Shakespeareoperaen Otello, tvinger den store digter sin hovedperson ud i et vanvid, som opbygges gennem værket på mesterlig vis med Verdis fabelagtige musik som understøttelse af dramaet. Som en giftig edderkop spinder den forbigåede Jago langsomt Otello ind i et utal af løgne, indtil Otello til sidst mister besindelsen og i en jalousirus slår sin elskede hustru Desdemona ihjel. I Kammeroperaens opsætning af mesterværket stiller vi skarpt på den sprække i Otellos sind, som samfundets slet skjulte foragt forårsager, og som gør ham til et nemt offer for Jagos ondsindede manipulation.

Otello var iscenesat på Kammeroperaen af instruktør Stig Fogh Andersen, der også denne gang var i selskab med scenograf Catia Hauberg. De to har tidligere sammen skabt en meget smuk La Bohème og senest den anmelderroste Tannhäuser.

På scenen havde vi et hold af fremragende danske sangere med Anders Kampmann i titelrollen, samt en række af fremtidens stjerner. Der var af forskellige årsager to ændringer i castet således at Morten Frank Larsen sang rollen som Jago mens Camilla Illeborg sang rollen som Desdemona. Desuden medvirkede Skt. Olai Vokalensemble.

Operaen var arrangeret for et kammerensemble bestående af violin, cello, klarinet og klaver (lidt mindre end oprindelig tænkt) af kapelmester Leif Greibe, som også varetog den musikalske ledelse.

Operaens blev sunget på italiensk.

Varighed ca. 2 1/2 time.

En dybfølt tak til alle medvirkende og til alle der har gjort det muligt at realisere denne forestilling – ikke mindst de mange fantastiske frivillige fra Kammeroperaens Venner.

Verdi og Shakespeare - leif Greibe

Verdi havde gennem hele livet en fascination af Shakespeare. Selvom han aldrig lærte engelsk, var han bekendt med den engelske mester, som han fra sin ungdom og gennem hele livet læste i oversættelse. Operaer baseret på Shakespeares værker var ikke ualmindelige, men ofte blev handlingen fordrejet, så den passede bedre ind i operaens allerede etablerede konventioner. Meget tyder på, at Verdi havde mere respekt for Shakespeare end sine kolleger, for han forsøgte altid at holde sig tæt på den oprindelige handling – med de vanskeligheder, det medførte.

Allerede i 1847 forsøgte han sig første gang med at sætte Shakespeare i musik, med operaen Macbeth. Fraværet af en kærlighedshistorie undrede publikum og (især) anmeldere, men operaen var en nogenlunde succes, der dog hurtigt druknede i Verdis følgende værker: Rigoletto, Il Trovatore og La Traviata. Verdi reviderede senere Macbeth til den Parisiske opera, men uden stor succes. Som en gammel mand konstaterede han, at han stadig skyldte verden en Macbeth.

I de følgende år forsøgte Verdi flere gange at skrive en opera over King Lear, men opgav hver gang. Han overvejede også The Tempest og Hamlet, også uden held. Verdi havde stadig ikke rigtigt dirket adgangen til Shakespeare op.

Efter at have skrevet Aïda i 1871 trak Verdi sig tilbage som italiensk operas ubestridte førstemand. Hans forlægger Giulio Ricordi mente dog, at det var en skam at forskertse verden flere mesterværker fra Verdis hånd (og formentlig også at gå glip af de penge, Ricordi ville kunne tjene på dem). Det tog mange år med smiger og list, før det endelig lykkedes at få Verdi til at skrive Otello (uden H, som den hedder på italiensk). Den havde premiere i 1887 – 16 år efter Aïda.

Det lader til, at den lange pause har været god for Verdis kreativitet. Otello er et pragteksemplar af et partitur, med elementer af både den unge Verdis melodiske inspiration og den ældre mesters overskud og kompleksitet. Operaen blev fra starten en bragende succes – Verdi havde endelig fundet sit tag på Shakespeare.

Inspireret af succesen med Otello besluttede Verdi – selv om han var næsten 80, før han blev færdig – at forsøge sig med endnu en Shakespeareopera, og ikke bare det: han ville skrive en komedie – som han hidtil kun havde skrevet en af, og det uden succes. Måske var han også en anelse provokeret af at Rossini i sin tid havde sagt, at med al respekt for Verdi var han ude af stand til at skrive en komisk opera. I sit livs efterår satte Verdi sig for at bevise, at Rossini tog fejl: “Efter ubønhørligt at have taget livet af så mange helte og heltinder synes jeg, det er på tide med et godt grin”. Sammen med Arrigo Boito – som havde skrevet teksten til Otello – gik han i gang med sin sidste opera. I 1893 havde Falstaff en overdådig gallapremiere med en perlerække af berømtheder til stede – blandt mange andre Pietro Mascagni og Giacomo Puccini – og med 4.000 fans ventende ved Verdis hotel. Med den sprudlende slutfuga, hvor han viser at han også kan begå sig på selveste Bachs hjemmebane, var sidste punkt på Verdis bucketliste krydset af.

om iscenesættelsen - Stig fogh andersen og catia hauberg

Hustrumorder og narcissist

I Danmark blev der begået 16 kvindedrab i 2025, hvoraf halvdelen blev efterforsket som partnerdrab. På den bagggrund ligger det i dag lige for at betragte Otello som en fortælling om en hustrumorder, præget af en patriarkalsk voldskultur, udover en historie om en tragisk helt fra et etnisk mindretal.

Diagnosen narcissisme i forskellige former er ofte et fremtrædende karaktertræk hos voldsmænd og hustrumordere, og det er netop denne personlighedstype, man ser udfolde sig i Otellos og Jagos skikkelser i både skuespillet og operaen.

Otello, som den grandiose narcissist, skjuler sin indre angst og usikkerhed, som ofte følger med outsiderrollen. Jago, som den maligne racistiske narcissist, er helt uden samvittighed og empati, ødelægger og manipulerer mennesker blot for spændingens skyld. En mørkets Gamemaster.

Kvinderne i stykket, Desdemona og Emilia, går det ilde. Desdemona forstår ikke, hvor farlig Otello er. Hun tror, at hendes kærlighed, og den beroligende virkning hun har på ham, virker, selv når hun ikke er sammen med ham. Alene er han et let offer for den psykopatiske Jago’s manipulation.

Emilia har levet med Jago noget tid, og det har gjort hende fartblind overfor, hvor ondsindet og kynisk hendes ægtemand er. Derfor opdager hun for sent, hvor langt han vil gå.

Commedia dell'arte

Den italienske teatertradition Commedia dell’arte med dets faste karaktergalleri, har haft indflydelse på mange af Shakespeares dramaer, og i Othello er ligheden mellem rollerne og de modsvarende karakterer i Commedia dell’arte helt tydelig. Listen ser således ud:

– Otello er Il Capitano Spagnolo (den spanske kaptajn): En forfængelig pralhals som optræder som helt, men er bange for at slås. Otellos største angst er for udelukkelse og for at blive afsløret som bedrager, og hans tur op igennem systemets hårde skole, har præget ham, da vejen var lang og fortiden traumatisk.

– Jago er Brighella: Den klogeste af alle, og han udnytter sin listighed til egen fordel eller simpelthen til at ødelægge andre. Totalt samvittighedsløs og helt uden empati, forstår han alligevel at fremstå som sine venners ven.

– Desdemona er Den Uskyldige Kvinde: Ung, smuk, klog men naiv, forfængelig. Overklasse.

– Emilia er Colombina: Kammerjomfru. Stærk og streetwise, gennemskuer alle omkring sig.

– Lodovico er Pantalone: Ofte gammel libertiner, tilhører her Venedigs øverste cirkler.

– Cassio er Pedrolino: Den uskyldige der altid kommer galt afsted.

– Roderigo og Montano hører begge til den nederste samfundsgruppe, den gruppe der kaldes Zanni. De kan være venlige og hjælpsomme eller bedrageriske, men de er altid dumme og sultne.

Commedia dell’arte har som hovedsærpræg, at alt er urealistisk forstørret, at spillerne har bevidsthed om publikum og henvender sig direkte til dem, spiller uden den fjerde væg.

Kultur i opløsning

Universet i vores Otello er et tidsløst billede på en kultur i opløsning. Hvordan overlever relationer og samfund, når løgn og hierarkiske voldsstrukturer dominerer? Med Othello, skrevet i 1603/04, var Shakespeare en af de første, som satte ord både på destruktive magtstrukturer og på racisme. Temaerne er universelle men komplekse og transcenderer tiderne. Verdi og libretisten Boito behandler dramaet med stor respekt, dog med den ændring at Shakespeares første akt er udeladt. Otello havde urpremiere i Milano i 1887.

Introduktion

Som introduktion til Otello fortalte instruktør Stig Fogh Andersen og kapelmester Leif Greibe om Verdis musik og komponistens tre Shakespeareoperaer – Macbeth, Otello og Falstaff. Foredraget fandt sted den 22. februar i Kammeroperaen, hvor vi også bød på et glas vin i pausen.

othellolagkage til premieren

Byens fineste konditori Kagefryd, der i øvrigt blev kåret som Byen Bedste Café i 2025, sponsorerede en stor Othellolagkage til Kammeroperaen, som kunne købes og nydes på premieredagen i Kammeroperaens foyer. Overskuddet gik ubeskåret til Kammeroperaen. Vi takker Kagefryd mange gange for denne fine gestus!