Foto Torben Sørensen og Peter Lundø

BØRNEOPERAFESTIVAL

.

Børneoperafestival 7.-13 maj 2018

Med et brændende ønske om at indvie de helt unge i operaens magiske verden, har vi søsat en børneoperafestival i Helsingør – et helt nyt initiativ vi håber, I vil bakke op om. Her vil vi besøge skolerne med operaworkshops; invitere børnene ind til os i Teaterhuset til introduktioner og indstudering af sange fra forestillingerne; og sidst men ikke mindst: tage dem med på en musikalsk eventyrrejse.

Vi spiller i år to børneoperaforestillinger: ‘Dragen Kjetil’ – et nyskrevet operaeventyr for hele familien om dragen Kjetil og hans venner; og Mozarts magiske og berømte eventyropera ‘Tryllefløjten’.

I weekenden den 12.-13. maj åbner vi dørene for alle og byder velkommen til bedsteforældre, forældre og børn fra nær og fjern og til alle andre med et barnligt sind.

FRI ENTRÉ

.


DRAGEN KJETIL

8. maj kl. 10

Skoleforestilling i Helsingør Teaterhus

12. maj 2018 kl. 14

Helsingør Teaterhus

FRI ENTRÉ

.


Et operaeventyr for hele familen

Langt ude i Atlanten på en lille ø bor dragen Kjetil med sine venner og sin familie. Kjetil er anderledes, og nogle af de andre dragebørn mobber ham. Derfor gemmer Kjetil sig i sin drømmeverden, hvor han kan flyve og være fri som fuglen.

Tag med os og dragen Kjetil på en ildsprudlende musikalsk flyvetur fuld af eventyr og magi med dette operaeventyr for hele familien. Dragen Kjetil er skrevet af Andy Pape, en af vor tids kendte operakomponister, i et samarbejde med librettisten Eva Sommestad Holten, frit efter bøgerne om Kjetil og hans venner.

Sangerne akkompagneres af et kammerensemble bestående af violin, klarinet, horn og klaver.

Operaen introduceres på dansk og synges på dansk og svensk. Varighed ca. 1 time uden pause

.


Medvirkende

ISCENESÆTTELSE   Guido Paevatalu

KAPELMESTER   Leif Greibe

KJETIL   Signe Asmussen

GEIR  Tor Lind

EGÍL  Thomas Koppel

JORUNN   Camilla Illeborg

MOR   Jens Bové

FAR   Niels Jørgen Riis

FORTÆLLER   Guido Paevatalu

Musikere fra Det Kongelige Kapel

..


TRYLLEFLØJTEN

13. maj 2018 kl. 14

Helsingør Teaterhus

FRI ENTRÉ


Mozarts magiske eventyropera

Prins Tamino finder et billede af den smukke Pamina og er tryllebundet på stedet. Det fortæller den muntre fuglefænger Papageno til Pamina, som længe har ventet på kærligheden, og Papageno beslutter sig for at hjælpe de to unge med at finde hinanden. Først må de dog overvinde den rasende Nattens Dronning, men heldigvis har Tamino fundet en tryllefløjte …

Vi inviterer hermed børn og barnlige sjæle indenfor i operaens magiske verden med denne meget charmerende og let tilgængelige nyopsætning for børn af Mozarts populære eventyropera.

Tryllefløjten er arrangeret for kammerensemble bestående af violin, cello, fløjte og klaver.

Operaen synges og tales på dansk. Varighed ca. 1 time uden pause

.


Medvirkende

ISCENESÆTTELSE   Guido Paevatalu

KAPELMESTER   Leif Greibe

TAMINO   Gert Henning-Jensen

PAPAGENO   Tor Lind

PAMINA   Camilla Illeborg

NATTENS DRONNING/PAPAGENA   Nina Sveistrup Clausen

SARASTRO   Guido Paevatalu

KLAVER   Leif Greibe


Helsingør Teaterhus

Stengade 51

3000 Helsingør

Teaterhuset ligger midt på gågaden, 3 minutters gang fra stationen.

Dørene åbner en halv time før forestillingen.

 

.

© 2016 Helsingør Kammeropera • info@kammeropera.dk • telefon 27457034 • CVR. 37933090